Hjem
Nyhed 230: Per-Henrik Nielsen Årets Spiller 2018

4/5-2018: Per-Henrik Nielsen årets spiller 2018 i Slagelse Skakklub

Det blev Per-Henrik Nielsen, der blev kåret til "Årets Spiller" i Slagelse Skakklub anno 2018.

Det var 22. gang pokalen blev uddelt. På den ene side kniber det med at finde kandidater, der ikke tidligere har haft deres navn på pokalen, på den anden side står der ikke skrevet nogen steder, at man ikke kan vinde pokalen flere gange. Der er der således også et par spillere, der gennem tiden har gjort.

Men i år lykkedes det for bestyrelsen at finde et nyt navn, som ikke tidligere har optrådt på "Årets Spiller"- pokal. Per-Henrik har været medlem af klubben i over 20 år og har fra sin første dag altid været at finde på klubbens førstehold. Han har også været en flittig gæst i klubbens klubmesterskab. Klubmesterskabet har han iøvrigt vundet 2 gange: i 2012 og i 2013. I år var han så tæt på at vinde mesterskabet, som man kan komme: ligestilling på førstepladsen med Søren Dyberg Larsen men med dårligere korrektion end Søren.