Hjem
Nyhed 255: Slagelse I - Køge III: 3½-4½

15/1-2019: Slagelse I - Køge III: 3½-4½. Nederlag i topopgør.

Af Søren Dyberg Larsen


Så gik den ikke længere for vores førstehold i Mesterækken. Sæsonens første nederlag blev en realitet i hjemmekampen mod Køge s tredjehold. Sidste år var det deres andethold, vi måtte strække våben til. I år var det så oprykkerne fra Køge III, vi måtte bøje os for.

Vi havde til dagens opgør afbud fra Gert på bræt 2. Lars Jørgensen var med i stedet.

Køge havde hele tre afbud; Pondal, Smidt-Nielsen og Hestehauge var alle tre med Køge II og spille divisions skak. Til gengæld havde Køge i dagens anledning deres "normale" bræt 1 og 2 med. Det var første gang i årets turnering, de stillede op (så vidt jeg lige huskede det). Men Køges hold er som vores ganske homogent. En stærk top (Ulrik Larsen (2016)) og flere garvede og rutinerede spillere. Det tegnede umiddelbart til en lige kamp.

Bræt 5 var først færdig. allerede efter en times spil. Erik Carlsen mod Villy Lindskov. Det parti kom ikke ud over remisgrænsen. ½-½. Næste mand på tavlen var desværre Henning, som kom galt afsted i åbningen, da han gik ind i en modtaget Morra Gambit. Det kendte den unge Køge spiller lidt mere til. ½-1½. Min modstander på bræt 1 forsøgte samme variant. Jeg afslå pænt bonden på c3 og spillede d4-d3 istedet.

Næste mand på tavlen var Christopher, som tilbød remis i en stilling, der lignede mere. Her havde jeg faktisk sat næsen op efter en helt point, men det var vist en lige stilling, da der blev sluttet fred. 1-2. Det så lidt tricky ud rundt omkring. På bræt 1 havde jeg en noget passiv og indelukket stilling. Per på bræt 3 havde tabt en kvalitet (til Arild Rimestad, som vist heller ikke har spillet indtil nu i denne sæson !) , Hans i en helt lige stilling, John i en helt lige stilling og Lars på bræt 8 i en helt lige stilling.

Per måtte desværre ned, da den materielle undervægt til sidst blev for voldsom. 1-3. Lars prøvede men kunne ikke få mere en en halv mod Jørgen Nielsen på bræt 8: 1½-3½. Det lykkedes imidlertid John at vinde et fint slutspil mod P.O. Krogh. Ganske imponerende af John at vinde det slutspil; det så meget længe helt lige ud, omend John havde en bonde majoritet på dronning fløjen at spille på.  2½-3½.

På bræt 1 var begge spillere i tidnød og min modstander havde kun 30 sekunder tilbage, da han afleverede træk 40. Efter at have stået tykt til gevinst smed han simpelthen fordelen over bord de sidste par træk op til tidkontrollen. Jeg kom ud med en merbonde (+løber og dronning på begge sider), men der var ikke rigtig en gevinst i sigte. Jeg tog den tilbudte remis og slap endnu engang med skrækken. 3-4.

Hans sad tilbage mod Bjarne Hjort. Endnu en garvet spiller fra Køge. Hans havde dronning og to bønder for to tårne. Da den ene bonde forsvandt, var der kun en halv tilbage til Hans: 3½-4½.

Lige akkurat så tæt og så drabeligt, som vi kunne forvente.

2 point var vi efter Køge (som også havde haft et lidt lettere program), og det forspring har de nu øget til tre point. Det virker ikke sandsynligt at kunne hente dem og da de tilmed har fuldt hold de næste par gange (iflg holdkaptajn Carlsen), så virker det mere end svært. Vi har dog nummer 6, 7 og 8 i tabellen tilbage i de sidste tre kampe. Med dagens nederlag røg vi ned på en femteplads, men stillingen er tæt fra nummer 2 til 5.

Enkeltresultater:

Bræt

Slagelse I

Bræt

Køge III

Resultat

1

Søren Dyberg Larsen

1

Ulrik Larsen

½-½

2

Christopher Pickens Nørregaard

2

Niels Georg Larsen

½-½

3

Per-Henrik Nielsen

3

Arild Rimestad

0-1

4

Hans Lundkjær Rasmussen

4

Bjarne Hjort Andersen

½-½

5

Villy Lindskov

5

Erik Carslen

½-½

6

John Heidelbach

6

Peter Ove Krogh

1-0

7

Henning Pedersen

7

Paulius Meskenas

0-1

8

Lars Jørgensen

8

Jørgen Nielsen

½-½

Ialt

3½-4½