Hjem
Nyhed 356: Byturneringen i afgørende fase

21/9-2023: Byturneringen 2023 i afgørende fase..

Af Søren Dyberg Larsen

Vi nærmer os afslutningen på årets Byturnering. Runde 4 og 5 er vel overstået med flere spændende partier.

På topbrædterne var der de forventede favoritsejre til John Heidelbach og Søren Dyberg Larsen over henholdsvis Torben Elleby og Ole Snegaard, om end det holdt hårdt for Søren mod Ole.

Cinar Kaya imponerede ved at slå Lars Jørgensen i et flot parti. Også Thomas Westenholz overraskede ved at besejre Nedzad Doric fra den seedede gruppe. Dermed holdt flere af de useedede spillere fast i top placeringerne. Gert Jørgensen måtte kæmpe hårdt for at besejre Henning Pedersen. Efterfølgende vandt Gert igen i  runde 5. Denne gang over Torben Elleby.

John og Søren tog remis i et uinteressant og kort parti i runde 5. John er dermed inden sidste runde et halvt point foran Søren og Ole.

Aftenens parti stod Cinar Kaya og Ole Snegaard for i runde 5. I et meget skarpt, publikumsvenligt og dramatisk parti vandt Ole til sidst efter at have været helt ude og vende med det yderste af neglene. Begge spillere skal have ros for at leve en publikumsbasker.

Stillingen inden de sidste to runder:

John Heidelbach
Søren Dyberg Larsen 4
Ole Snegaard 4
Morten Jørgensen
Søren Jensen
Gert Jørgensen

Det er nok blandt disse 6 spillere årets Bymester skal findes. 

John møder Ole
Søren møder Søren
Gert møder Morten

Tabel: Byturnering 2023