Hjem
Nyhed 365: Klubturneringen 2024 i fuld gang

5/3-2024: Klubturneringen 2024 er i fuld gang....

Af Søren Dyberg Larsen

I årets klubturnering i Slagelse Skakklub er der i skrivende stund spillet 5 runder af de i alt 7 planlagte runder.

Ikke alle har spillet lige mange partier, hvorfor stillingen snyder lidt. I gruppe 1 føres feltet an af debutanten Martin Ørteby med 3½ point af fem mulige. Tre spillere følger efter hver med 2½ point: Gert Jørgensen, John Heidelbach og Søren Dyberg Larsen. Både Gert og John har som Martin spillet fem partier. Søren har dog kun spillet tre partier og har således to udsatte partier, der mangler at blive spillet.

Lars Jørgensen har 2 point - også for fem spillede partier og Søren Jensen har ligeledes 2 point - dog kun for fire partier.


I gruppe 2 er det ligeledes "en ny mand" i spidsen: Torben Elleby har efter overbevisende og flot spil lagt sig i spidsen med 4½ point af fem mulige. Han er skarpt forfulgt af Jesper Dyberg Larsen, der har 4 point - også for fem spillede partier. Herefter følger to spillere hver med 3 point: Villy Lindskov og Leif Lücking. Da der her spilles efter monrad med 10 deltagere til de 7 runder, så bliver de to sidste runder sikkert ikke uden besvær at få lagt. Da både Torben og Jesper har mødt de øvrige spillere i toppen, så venter der muligvis overkommelige kampe de to sidste runder.

Runde 6 spilles den 8. april 2024. Rundelægningen i gruppe to, når de udsatte partier er spillet.