Nyhed 377: Morten og Søren i spidsen |
12/9-2024: Morten Jørgensen og Søren Dyberg i spidsen af Byturneringen 2024
af Søren Dyberg Larsen Efter de tre første runder af Byturneringen 2024 er der kun to spillere tilbage med fuld hus. Morten Jørgensen og Søren Dyberg har begge som de eneste maksimum point. De mødes således i runde fire med Søren som hvid. Seedningen er ophørt og alle spillere spiller i en stor gruppe. Runde to bød på et spændende topopgør mellem Gert og John, som sluttede remis efter en spændende afslutning, hvor Gert ofrede en officer på Johns kongestilling. Hans Lundkjær slog Villy Lindskov mens Søren slog Martin Ørteby. Lars Jørgensen og Flemming Andersen spillede remis. Søren Jensen kom tilbage i tabellen, da han slog Kjeld Lindhard. I den useedede gruppe slog Morten Jørgensen Christian Hansen, som faktisk stred godt imod. Philip Lange vandt sit andet parti i træk. Denne gang gik det ud over Svend Dyberg. Jesper Dyberg, som stod over i første runde kom på tavlen med en gevinst over Leif Lücking. I runde tre skulle Søren Dyberg op mod Flemming Andersen. I et langt parti med løber + løber mod løber + springer vandt Søren sluttelig og havde derefter 3/3. Gert måtte lade sig tage til takke med endnu en remis. Denne gang mod Søren Jensen. Lars vandt overraskende over John Heidelbach og kom dermed på 2½point. Lindhardt slot Villy, som stadig ikke er kommet på tavlen. Ørteby kom også på tavlen. Denne gang med en gevinst over Hans. I den useedede gruppe vandt Morten som tidligere nævnt sin tredje sejr i træk, da han slog Philip. Ny i turneringen er Tonny Carlsen, som slog Svend Dyberg. Tonny har derefter 2 point efter at have stået over med en gevinst i runde to. Jesper vandt igen. Det gik ud over Christian Hansen, som fik en hård medfart denne aften med to nederlag. Topopgørene i runde fire: Søren Dyberg (3) - Morten Jørgensen (3)
|