Hjem
Nyhed 420: Klubturneringen 2026 i afgørende fase

25/3-2026: Nyhed 420: Klubturneringen 2026 i afgørende fase


 

Af Søren Dyberg Larsen

Vi nærmer os afslutningen på sæsonen 2025/2026. Dermed også afslutningen på årets klubturnering. Der spilles i to grupper: Gruppe 1 med 8 spillere, der spiller alle mod alle. Gruppe 2 med 10 spillere, der ligeledes spiller alle mod alle - 9 runder.

Forhåndsfavoritter i gruppe 1 er de fire spillere, der også spiller bræt 1, 2, 3 og 4 på klubbens førstehold: John Heidelbach, Gert Jørgensen, Søren Dyberg og Søren Jensen.

I gruppe 2 er det - målt på ratingtal - Martin Ørteby og Hans Lundkjær Rasmussen, der er forhåndsfavoritter.

Der resterer en runde i begge grupper. Den spilles i slutningen af april.

Gruppe 1 føres af John Heidelbach og Gert Jørgensen hver med 5 point af 6 mulige. De mødtes i runde 6 med remis som resultat. På en tredjeplads kommer Søren Dyberg med 4 point af 6 mulige. Søren tabte i runde 6 efter uinspireret spil til en velspillende Kjeld Lindhardt. Dermed missede Søren chancen for at komme helt med frem sammen med John og Gert. Det var Sørens første nederlag i turneringen mens det var Kjelds første gevinst.

Ikke uventet er det Søren Jensen, der med 3 point indtager fjerdepladsen.

John møder i sidste runde Lars Jørgensen med de sorte brikker (John har sjovt nok vundet alle sine sorte partier hidtil i turneringen), mens Gert med hvid møder Søren Dyberg. Gert har sjovt nok vundet alle sine hvide partier hidtil i turneringen !

Der er således endnu engang lagt op til en spændende afslutning på årets klubturnering.

I gruppe 2 har der hele sæsonen været spillet ganske underholdende skak med mange flotte angrebspartier og partier, der er "gået tiden ud".

I spidsen er Morten Jørgensen og Jesper Dyberg begge med 5½ point af 8 mulige. Morten har dog et parti i hånden. De to forhåndsfavoritter - Hans og Martin - følger umiddelbart efter hver med 4½ point. Hans dog med et parti i hånden, som er mod Morten. Så spændingen er også intakt her inden sidste runde skal spilles.