Hjem
Nyhed 17 Klubturnering godt i gang

12/2-2010
Klubturneringen 2010 er godt i gang. Der er på nuværende tidspunkt spillet 4 runder.

Der deltager 21 spillere fordelt på  3 grupper i årets klubturnering. I gruppe 1 spiller de 10 højest ratede spillere alle-mod-alle over 9 runder. I gruppe 2 er der 6 spillere, der spiller alle-mod-alle over 2 omgange - ialt 10 partier. Sluttelig spiller de sidste 5 spillere ligeledes alle-mod-alle over 10 runder; dog med en oversidder i hver runde.

I skrivende stund er der spillet 4 runder og meget tyder på, der skal nyt navn på pokalen i år. Der er nærmest vendt op og ned på tabellen i forhold til sidste års klubmesterskab:

1-2. Kim Hede og Henning Pedersen begge 3 points i 4 kampe
3-4. Lars Jørgensen 2½ p (af 3) og Villy Lindskov 2½ af 4
5-6. Kjeld Lindhard og Bjarne Møller begge 2 points af 4.
7.    Svend Rose 1½ point af 4.
8.    Per-Henrik Nielsen 1 point af 3.
9.    Søren Dyberg Larsen ½ point af 3
10.  Keld Eriksen 0 af 3.

Lars Jørgensen har et udsat parti mod Per-Henrik Nielsen, mens Søren Dyberg Larsen og Keld Eriksen ligeldes mangler at spille mod hinanden.

I fjerde runde tog Kim Hede og Per-Henrik Nielsen en hurtig og udramatisk remis. Kjeld Linhardt vandt et flot parti mod Bjarne Møller med offer for f7. Et sjældent nederlag til Bjarne. Lars overraskede Keld Eriksen i åbningen - eller også var det Keld, der gik galt i byen ? Det var hurtigt overstået og Keld måtte ned. Sluttelig gik Søren også galt i byen i åbningen mod Villy Lindskov; et bondeoffer gav ikke det ventede initiativ og Villys stilling viste at være langt mere sikker end Sørens. På effektivt kontraspil af Villy måtte Søren sluttelig strække våben.

I gruppe 2 er der tæt i toppen:
Svend Dyberg Larsen har 3 points af 4 mulige, mens Morten Jørgensen og Jesper Dyberg Larsen begge har 2½ points (Morten har dog spillet et parti mindre). Arly Berg har 2 points (også han mangler et parti - mod Morten Jørgensen). På de følgende pladser følger Peter Autrup og Søren Grønnebech med ½ point.

I gruppe 3 har Erik Olsen maksimumpoint: 3 af 3 mens Knud Christensen har 2½ points men for 4 kampe. Michael Petersen og Jan Christensen har begge 1 points for 3 kampe, og feltet rundes af af Leif Lücking, der har ½ point for 3 kampe. 


Af Søren Dyberg Larsen